Gå amok som kok - restaurant i klassen

Gå amok som kok - restaurant i klassen

Snitte, hakke, ælte, dufte og smage. Det er en god oplevelse at lave mad sammen, og alle kan være med. Grib chancen for at åbne en restaurant i klassen og gå i køkkenet sammen - bare for en dag.

Restaurant på skolen, hvor forældre og børn tilbereder mad og spiser sammen, giver gode muligheder for at lære hinanden bedre at kende, mens der røres i gryderne.

Brug 1-2 timer i køkkenet og 2 timer til at spise og rydde op. Menuen står på ristaffel med kylling og frugtsalat med råcreme.

Familierne tager selv drikkevarer og service med.

Vær forberedt på at arrangementet tager noget tid at planlægge - men vi har gjort det så nemt som muligt for jer.

 

Forberedelse: 3-4 timer til invitation, tilmeldninger, budget, koordinering af lokale, indkøb, gruppeinddeling og klargøring af udstyr og lokale. 

Varighed: 3-4 timer en sen eftermiddag eller aften.

Sted: Skolens kantine eller skolekøkken. Eller måske et fælleshus.

Deltagere: Alle klassens børn og voksne, også gerne søskende.

Vær opmærksom på: Madpræferencer og allergier + skolens regler om alkohol.

Pris: 50 kr. pr. person. Evt. overskud går til klassekassen.

 

  • Både børn og voksne fra alle kulturer kan være med til at lave mad.

  • Ved at lave madhold med blandede børn og voksne lærer man hinandens børn og de øvrige forældre at kende.

  • Alle skal have/lave mad alligevel, så det er overkommeligt at deltage.

  • Når man laver mad sammen og dækker bord, er der plads til små, uformelle, men vigtige snakke

Vurdering: 4.5/5 15

Vi bruger cookies til trafikmåling. Når du klikker videre på forældrefiduser.dk, accepterer du automatisk cookies. Læs mere her.