Fiduser til klassens sammenhold

Sammenhold omkring børn skaber sammenhold mellem børn. Forældrefiduser.dk samler på fiduser, der gør det nemt at tage ansvar for klassens sammenhold. Helt fra begyndelsen i 0. og 1. klasse.

En forældrefidus er en nem, smart og praktisk måde at være noget for sit barn og barnets klasse. Det bliver både lettere og sjovere at arrangere og deltage i klassens sociale liv og samarbejde på tværs. I lærer hinanden at kende og børnene bliver de helt store vindere.

Sammenhold i klassen er helt afgørende

Børn er meget opmærksomme på hinanden, og hvert barn trives bedst i en klasse, hvor alle har det godt og er med i fællesskabet. Når du som forælder gør noget for sammenholdet, gør du i højeste grad også noget for dit eget barns trivsel.

"Det bedste, du kan gøre for dit eget barns trivsel i skolen, er det, du kan gøre for klassens fællesskab."

Helle Rabøl Hansen, mobbeforsker, adjunkt ved Aarhus Universitet

Skolen som igangsætter 

Forældrefiduser.dk er også et site for skolens ansatte. Når en klasses forældresamarbejde skal godt fra start, er det nemlig helt afgørende, hvordan skolerne vælger at prioritere og give plads på fx forældremøder.

Derfor kan du som lærer, pædagog, skoleleder eller skolebestyrelse også finde fiduser, der sender klasserne godt fra start.

Forebyggelse frem for bekæmpelse

Godt begyndt er halvt fuldendt - også her. Det er nemlig langt nemmere at bygge et godt sammenhold op fra starten, frem for at  reparere en klasse eller forældregruppe, der har et usundt fællesskab. 

Derfor handler det også om at komme ganske tidligt fra start - allerede i 0. klasserne. Og så holde fast og følge op gennem hele skoletiden.

Populære fiduser

Vi bruger cookies til trafikmåling. Når du klikker videre på forældrefiduser.dk, accepterer du automatisk cookies. Læs mere her.