Vælg side

Morgenmad i klassen – en god start på dagen!

Morgenmad i klassen giver krummer i tænderne, skaber masser af hygge og er nemt at arrangere. Samtidig kan arrangementet kombineres med fx fernisering, klippe-klistre eller julehygge. Aftal med læreren, hvad der kan lade sig gøre.

TEKST: FORÆLDREFIDUSER
FOTO: SERGEY NOVIKOV, COLOURBOX

Rigtig mange steder har man gode erfaringer med at spise morgenmad sammen i klassen. Hvis morgenmaden kombineres med, at børnene viser noget frem fra skolehverdagen, så vil mange forældre prioritere at komme. Aftal med læreren, hvad der kan lade sig gøre.

En forælder køber ind, andre tager en kande kaffe eller te med.

Forberedelse: 1½ time til snak med læreren, invitation og indkøb.
Varighed: 1 time.
Tidspunkt: En hverdag fx i første time.
Sted: Klasseværelset.
Deltagere: Klassens børn og voksne.  

  • Det kræver ikke så meget forberedelse og tager ikke meget af forældrenes tid.

  • Forældre møder hinanden og skolen på en uformel og uforpligtende måde.

  • Børnene oplever, at deres forældre snakker sammen på kryds og tværs.

Ting I skal bruge:

  • Knive til bollerne
  • Evt. kurv til brød
  • Evt. spækbræt
  • Pose til affald
  • Indkøb

Husk at aftale, hvem der er ansvarlig for at huske hvad.

Indkøbsliste (20 personer)

  • 4 l æble- og appelsinjuice
  • 20 boller
  • 1 pakke smør
  • 1 glas syltetøj
  • 2 pakker skiveost
  • 30 krus til kaffe og juice
  • 20 paptallerkener
  • Et par teskeer
  • En håndfuld smørreknive

Derfor …

Alle skal alligevel i skole, så det kræver ikke meget ekstra tid. Det er nemt at forberede. Forældrene møder hinanden og læreren på en uformel måde. Børnene oplever, at deres forældre snakker sammen på kryds og tværs. Morgenmad kan kombineres med påskeeller juleklip eller med fernisering. Morgenmad sammen er bare hyggeligt.

Trin for trin planlægning af morgenmad

1. Involvér klasselæreren.

  • Aftal dato og tidspunkt.
  • Aftal, om morgenmaden skal kombineres med noget andet.
  • Aftal, om læreren skal dele invitationen ud i klassen og samle tilmeldinger ind.

2. Vælg betalingsmåde (kontant før/under arrangementet eller MobilePay).

3. Skriv en indbydende invitation, der deles ud i klassen og sendes via ForældreIntra. Husk at skrive:

  • Hvad familierne skal have med (fx penge og kaffe eller te).
  • At der kan tages hensyn til allergikere, hvis man lige giver besked.
  • Navn, tlf.nr. og e-mail på en kontaktperson.
  • Download en skabelon: Invitation til morgenmad

4. Send en venlig reminder ud før tilmeldingsfristen.

5. Sørg for indkøb. Lad én handle alt, når I ved, hvor mange der kommer.

På selve dagen

6. Når alle er kommet, så byd velkommen, og sig tak til læreren, fordi I må bruge klasselokalet og lidt af første time.

7. Inden familierne sætter sig, så opfordr dem til at blande sig lidt, så de ikke kun taler med dem, de kender godt i forvejen.

8. Hold øje med tiden, og slut af med at sige tak for en hyggelig morgenmad.

9. Opfordr til, at alle hjælper med at rydde op inden de går, så timen kan begynde som aftalt.

Udgivet: 2014

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.