Verdens nemmeste tur på legepladsen

Verdens nemmeste tur på legepladsen

Et klassearrangement på skolens legeplads eller en legeplads tæt på skolen er den perfekte ramme for et uformelt arrangement. Nemt, billigt og hurtigt at arrangere.

Gør som 3.Y

På Kirkebjerg Skole i Vanløse har 3.Y tradition for at mødes en lille times tid på en legeplads nogle eftermiddage om året. Peter er forælder til en af drengene i klassen:

"Det er nemt, vi skal ikke have alt muligt med, børnene kender konceptet - og så er det nærmest halvvejs hyggeligt".

Arrangementet kræver ganske lidt af forældrene og har stadig samme effekt; man får talt sammen og rystet forældrene sammen.

"Der er ikke noget værre end de store, opstyltede arrangementer, hvor man ikke kan få et ben til jorden, medmindre man har bagt en drømmekage formet som et sandslot."

Bue, far til Theo

 

Forberedelse: 1 time til at skrive invitation og ordne lidt indkøb.

Varighed: 1 time efter skole/SFO.

Sted: Skolens legeplads eller en legeplads tæt ved skolen.

Deltagere: Klassens børn og voksne og evt. søskende. 

 

  • Det er nemt at arrangere og tager ikke så meget tid.

  • Det er uformelt, og det gør det nemmere for mange forældre at deltage.

  • Børnene oplever, at deres forældre snakker sammen på kryds og tværs.

  • Forældrene ser børnene sammen. Det giver mulighed for at opdage, om nogle børn er meget alene og måske trænger til at blive inviteret mere ind i fællesskabet.

Vurdering: 4.5/5

Verdens nemmeste tur på legepladsen

Vurdering: 4.5/5

Vi bruger cookies til trafikmåling. Når du klikker videre på forældrefiduser.dk, accepterer du automatisk cookies. Læs mere her.